Siden 1995 har Jean beskæftiget sig med sundhed og sygdom. Hun har specialiseret sig indenfor sygefravær, arbejdsmiljø, ledelse og organisationssamarbejde både i den kommunale organisation og det private arbejdsmarked.
Indtil 2007 arbejdede Jean Vennestrøm på DTU og Københavns Universitet, hvor hun tog sin ph.d. indenfor grundbiologi. Jean har tillige en praktisk uddannelse indenfor fysisk forståelse af krop, bevægelse og skader på et niveau, som svarer til en fysioterapeut. Ydermere har hun samlet brugt 4 år på videreuddannelse indenfor erhvervspsykologi, kommunikation og trivsel.
Samarbejde på tværs har været en stor del af Jeans arbejde både under hendes ph.d. og i diverse projekter. Her har hun undersøgt, hvordan forskellige fagligheder udfordrer vores evne til at samarbejde og løse komplekse udfordringer. I mange af projekterne hos Conopor ydes hjælp til at forbedre samarbejde på tværs. Senest i 2020 på et plejecenter mellem sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere. Der alle står overfor den samme kerneopgave "Helhedspleje af borgeren".
Gennem forskningsprojektet "Gravid på Arbejde" har Jean opnået et indgående kendskab til flere forskellige arbejdsmiljøer, idet projektet blev foretaget på 10 arbejdspladser (offentlige og private). Målet med Gravid på Arbejde var at undersøge, om gravide kunne opretholde en god graviditet og samtidig være tilknyttet arbejdsmarkedet uafhængig af deres jobprofil. Det viste sig muligt for 95% af de 100 gravide medarbejdere, som deltog i projektet. Metoden, som blev benyttet i forskningsprojektet bruges i dag i rådgivningen hos Conopors sundhedsfaglige rådgivere.
Kontakt Jean Vennestrøm for personligt sparring på tlf. 2128 0551 - hun giver gerne kaffen.