"Når vi ikke forstår, hvad der ligger til grund for fraværet og betydningen af at få ændret fraværet hos nogen, hvordan kan man så planlægge den ønskede indsats og det forventede resultat?"
af Jean Vennestrøm, ph.d.
Jean Vennestrøm, ph.d. har siden 2015 arbejdet med at bruge personaledata ift. forståelse af sygefravær og trivsel både hos individer og grupper, hvilket har resulteret i større udviklingsprojekter i både kommunale og private organisationer.
Det er af stor værdi at forstå, koble og konkludere på et større datasæt - så det giver mening ift. ledelse og forebyggelse, håndtering og reduktion af sygefravær.
For at undersøge hvilke grupper af medarbejdere, der har et kritisk fravær og kræver indsats, er det vigtigt at være i stand til relativt hurtigt og nemt at kombinere forskellige personaledata. Ligeledes kan denne forståelse af data bruges til at undersøge, hvad sker der, hvis det er, at man i en indsats arbejder med at få en gruppe medarbejdere til at trives? Er der så en anden gruppe/team, som kan være særlig sårbar i samme periode?
Ydermere kan koblingen mellem flere parametre være nyttig på forskellige niveauer i organisationen. Det skal være en større organisation, men så er det muligt fx at undersøge, hvad viser data på afdelingsniveau for en bestemt medarbejdergruppe og hvad viser det, hvis det bredes længere ud i organisationen, stadig for samme medarbejdergruppe. Resultatet er sjældent det samme.
At bruge personaledata i sin analyse og afdækning af et højt fravær er et godt værktøj, men det kan ikke stå alene, det skal understøttes af fx interviews af medarbejdere, tillidsvalgte og/eller lederen.
På den måde bliver det muligt at planlægge en indsats og lave en handleplan, som leder og andre involverede benytte når fraværet skal vendes til trivsel.
Så spørg jer selv, Hvordan bruger I fraværsdata i dag?
-
Til registrering og opsamling – for at få refusion ved fravær over 30 dage.
-
For at få advis, så der kan holdes rettidige omsorgssamtaler eller fraværssamtaler med medarbejderen.
-
Til at forstå fraværsmønstre hos den enkelte medarbejder, så det er muligt at differentiere i samtalen, og forstå hvordan vi sammen kan få et bedre fremmøde med en god trivsel.
-
Organisatorisk, hvor der analyseres og konkluderes på, hvilke indsatser der skal iværksættes.
-
Har programmer som evner at koble flere parametre og som gør det muligt at planlægge mere detaljerede indsatser på baggrund heraf.
Foruden at lave selve dataanalysen, tolkning og handleplaner. Så er det væsentligt, at der i organisationen bliver et sprog ift. forståelsen af fravær og fraværsdata.
Det kan både være for fastsættelse af måltal, som den enkelte afdeling skal nå, men det kan også være for, at en topleder kan spørge en mellemleder om fremgang i indsatser, udviklingen i arbejdet med fraværet osv. uden at mellemlederen skal have besvær med at svare eller føle at de ikke selv helt forstår den udvikling, der foregår.