Men hvordan kan leder være mere skarp på, at sygefraværet ikke stikker af?
Vi har god praktisk erfaring med, hvordan det gøres.
I den travle hverdag, hvor tid ofte er en knap ressource, hvordan er det så muligt for leder at være på forkant i en drift, der svinger meget mellem at være maksimalt presset og så til at komme ind i en stabil drift, måske for et par dage?
Selvom det kan være nærliggende at blive ved med at fokusere på løsning af kerneopgaven, så vil driften på et tidspunkt være så presset, at medarbejderne får nok, og enten stopper eller går ned med flaget.
Ingen af delene er holdbare i forhold til at få de tilbageblevne medarbejdere til at fungere. Ligeså vil en presset drift også gøre det vanskeligt at rekruttere de gode medarbejdere, da de ofte ikke har lyst til at gå ind i en drift hvor brandslukning overskygger alt fagligt spændende arbejde.
På workshoppen lærer du:
- Sammenhængen mellem sygefravær og kerneopgaven. Hvorfor er de fælles afhængige
- Hvordan brugen af specieldesignede og målbare handleplaner er med til at reducere sygefravær
- Hvordan du arbejder med at forbedre trivsel via øget forståelse og accept af kompleksiteten i driften hos medarbejderne
- Hvordan I sikrer at rekruttering kan finde sted selv om sygefraværet er højt og driften er presset, hvordan god on-boarding bliver en realitet
Foruden selve redskaberne, som I får under workshoppen, vil I også gå fra kurset med aktive handleplaner, der gør det nemmere for jer at fastholde et fokus efter workshoppen.