I de senere år er der blevet stadig mere og mere efterspørgsel på faglig udvikling og arbejdskraft. Mange brancher er udfordret på at rekruttere, hvilket kan vanskeliggøre trivslen blandt medarbejderne og løsning af arbejdsopgaverne. En væsentlig nøgle til at få nemmere ved at rekruttere er at forstå og behandle sine elever godt, hvilket egentligt er ret logisk. Men ikke desto mindre er det ikke ualmindeligt, at elever synes, det er vanskeligt at trives i sin elevtid. Der er mange usagte krav og forventninger både fra arbejdsgiver, skole og ikke mindst eleven selv eller dennes familie.
Det er ikke nødvendigvis nemt at træde ind på arbejdsmarkedet og få en god start og en udvikling, som giver eleven lyst til at vende tilbage og blive medarbejder, der hvor man var elev. Og så har virksomheden jo tabt muligheden for at rekruttere en medarbejder og måske også fået lidt dårlig omtale. Rigtig skidt.
Bliv klogere: Læs her et sammendrag af resultater og aktiviteter fra STAR-Pulje projekt for SOSU-elever i Lolland Kommune
Hvis man som virksomhed skal ud af den kedelige spiral. Så skal elevforløbet undersøges. Virkemidler for elevtrivsel skal forstås og tilgangen til eleven skal være ensartet i hele virksomheden. Det har vi erfaring for.
Elever er ikke ens og uddannelser er forskellige, men mange af virkemidlerne for et godt elevforløb er ensartet. Vi sætter os ind i, hvordan I som virksomhed har elever og hvordan I ser jeres samarbejde med eleven i dag. Derefter går vi i dialog både med eleverne og jer for at skabe et forløb, hvor I kan gå frem og afprøve forskellige scenarier, sådan, at I endelig kan beslutte, hvad er funktionelt for jeres elever i jeres virksomhed. En tryg proces der skaber et varigt resultat, som I kan bruge fremover.