Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Træning og graviditet

Kan jeg fortsætte med at træne, når jeg er gravid?

For mange kvinder er bevægelse og træning en naturlig del af hverdagen. Men når graviditeten begynder, opstår der ofte nye spørgsmål og en usikkerhed omkring, hvad kroppen kan – og hvad der er godt for både mor og barn.

Kan jeg fortsætte med at løbe? Hvad med styrketræning, yoga eller svømning? Er der noget, jeg skal være særligt opmærksom på? Og hvordan tilpasser jeg min træning, når kroppen ændrer sig?

Det er netop nogle af de spørgsmål, Jean Vennestrøm tager fat på i bogen Træning og Graviditet.

Aktiv gennem graviditeten

Bogen er skrevet til kvinder, der gerne vil være aktive under deres graviditet og samtidig ønsker fagligt funderet viden om træning og kroppens forandringer.

Nogle kvinder stopper eller skruer kraftigt ned for deres træning under graviditeten, fordi de bliver usikre på, hvad de må og kan. Derfor tager bogen udgangspunkt i den videnskabelige forskning på området og gør den tilgængelig og anvendelig i hverdagen.

Jean kommer omkring mange forskellige former for bevægelse og træning – fra bækkentræning og lettere yoga til blandt andet løb, boldspil, svømning og ridning.

Samtidig handler en aktiv graviditet ikke kun om selve træningen. Kroppen gennemgår store forandringer, og derfor beskæftiger bogen sig også med blandt andet kropslige ændringer, ryg- og bækkenproblemer, kvalme, hæmorider og kost.

98 spørgsmål og svar

En stor del af Træning og Graviditet er bygget op omkring 98 konkrete spørgsmål og svar om forskellige sports- og motionsformer.

Det gør bogen velegnet som et opslagsværk, hvor du kan finde frem til netop det spørgsmål, der fylder hos dig, uden nødvendigvis at skulle læse bogen fra ende til anden.

Bogen henvender sig både til kvinder, der planlægger at blive gravide, kvinder, der allerede er gravide, og fagpersoner, som arbejder med gravide.

Find en måde at bevæge dig på, der passer til dig

Graviditeten forandrer kroppen, og den træning, der føltes rigtig før graviditeten, kan derfor også ændre sig undervejs.

Det centrale er ikke at præstere på samme niveau gennem hele graviditeten, men at have viden om kroppen og kunne tilpasse aktivitet og bevægelse til den situation, man står i.

Træning og Graviditet er skrevet som både håndbog og opslagsværk og giver et fagligt fundament for dig, der gerne vil blive klogere på kroppen, bevægelse og træning gennem graviditeten.

logo_white

Conopor er stiftet af Jean Vennestrøm, som er specialist indenfor sygefravær, arbejdsmiljø og samarbejde.

Følg Jean Vennestrøm på LinkedIn

Seneste nyt

Det langvarige sygefravær dræner os for energi og lænser kassen

Siden hvornår er et højt langtidssygefravær blevet et vilkår, vi skal leve med? Svaret er "aldrig". Ingen skal leve med en kritisk fraværsprocent - uanset om det er langt eller kort sygefravær.

- Læs artiklen

Kontakt

CONOPOR ApS​

CVR: 32476260

Ludvig Jensens Vej 14, 3460 Birkerød

Tlf.: 2128 0551

E-mail: virk@conopor.dk

fb-f-logo-white-29  Find os på Facebook